til recovery, og jeg er jo kommet rigtig langt i al den tid. Og nu er vi, forhåbentlig i gang med den afsluttende fase, som det alt sammen har ledt op til; vi samler sammen og arbejder på at kunne få en afgørelse, om det bliver fleksjob eller FP. Men samtidig er der konstant en

følelse af standby. Nok fordi, at uanset hvor meget jeg arbejder på mig selv, er min skæbne i andre menneskers hænder, og det er først når de har taget en beslutning, at jeg sådan helt i bunden kan komme videre med mit liv.