Uanset hvor søde ens sagsbehandler og konsulenter er, er det at være i jobcenter på den måde jeg har været i... 8-9 år, at ens liv er sat på standby. Sådan føles det i hvert fald. Økonomisk og emotionelt. Og det er det selvfølgelig ikke helt, for jobcenteret har givet mig plads

til recovery, og jeg er jo kommet rigtig langt i al den tid. Og nu er vi, forhåbentlig i gang med den afsluttende fase, som det alt sammen har ledt op til; vi samler sammen og arbejder på at kunne få en afgørelse, om det bliver fleksjob eller FP. Men samtidig er der konstant en